Forest Stewardship Council (FSC)

Alt det pap og papir vi bruger i vores emballage, samt det træ vi bruger i vores produkter er FSC-godkendt. Vi vil derfor gerne forklare lidt om FSC, og hvorfor det er vigtigt for os altid at bruge FSC-godkendte materialer.

For BIBS er ’corporate social responsibility’ og bæredygtighed mere end bare buzzwords. Vi vil være en del af løsningen, når det kommer til miljømæssige og sociale spørgsmål. Derfor er brugen af FSC-godkendte materialer vigtig for os.

Hvad er FSC

Forest Stewardship Council (FSC) er en uafhængig, nonprofit organisation, der beskytter skove for fremtidige generationer.

FSC er en åben, medlemsstyret organisation, der sætter standarder, hvorunder skove og virksomheder er certificeret. Deres overordnede mål består af tre lige vægtede emner – miljømæssig ansvarlighed, økonomisk ansvarlighed og social ansvarlighed - for at sikre balancen og det højeste integritetsniveau.

Hvad gør FSC

FSC udsteder certificering af, at produkter kommer fra ansvarligt forvaltede skove, der giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele.

Fordi FSC er ’guldstandarden’ inden for skovcertificering, er det det eneste system, der understøttes af grupper som WWF, Sierra Club, Greenpeace, Natural Resources Defense Council og National Wildlife Federation.

FSCs værdier

Skove er hjemsted for næsten halvdelen af verdens dyrearter, herunder nogle af de mest truede fugle og pattedyr, såsom orangutanger, gorillaer og pandaer.

Skovrydning og skovforringelse er den næststørste årsag til kulstofforurening og forårsager 20% af de samlede drivhusgasemissioner.

Der er væsentlige grunde til at vælge FSC-certificerede produkter:

  • Miljøbeskyttelse – FSC's skovforvaltningsstandarder udvider beskyttelsen af vandkvaliteten, forbyder høst af sjældne gamle skove, forhindrer tab af naturligt skovdække og forbyder stærkt farlige kemikalier, som alle er unikke aspekter af systemet. Fx forbyder FSC brug af atrazin, som ellers er lovligt i USA, men forbudt i Europa, fordi det har vist sig at forårsage vandforurening og fosterskader.

Skovforvaltning skal bevare den biologiske mangfoldighed og tilhørende værdier, vandressourcer, jordbund, unikke og skrøbelige økosystemer og landskaber, samt vedligeholde skovens økologiske funktioner og integritet.

  • Samfundsengagement og arbejdstagerrettigheder – FSC kræver, at skovforvaltere - på både offentlige og private arealer - engagerer lokalsamfundets medlemmer og beskytter menneskers rettigheder og sikrer, at deres stemmer er en del af certificeringsprocessen, og konsekvenserne af skovdriften behandles. Skovforvaltningsoperationer skal opretholde eller forbedre skovarbejdernes og lokalsamfundenes langsigtede sociale og økonomiske velfærd.

Derudover kræver FSC, at resultaterne af certificeringsrevisioner offentliggøres, selv på private arealer, hvilket gør FSC unikt blandt skovcertificeringer.

Der er naturligvis mange andre grunde og fordele ved FSC. Hvis du vil læse mere og uddanne dig selv om emnet, kan du læse mere om FSC her: www.fsc.org