Et ordsprog siger, at der skal en hel landsby til at opdrage et barn. I det ligger både anerkendelsen af opgaven med at opdrage et barn, men også en sundere og mere bæredygtig holdning til, at et barns opdragelse skabes i samspil med mange mennesker og ikke kun forældrene. Hos BIBS forstår vi behovet for, at familier deler forældreskabet med søskende, bedsteforældre og venner. De kan alle yde omsorg for barnet og støtte forældrene i at skabe et nærende og trygt miljø for barnet.

Forskning har vist, at inddragelse af sekundære omsorgspersoner i pleje og opdragelse af børn kan have betydelige fordele for barnet, den primære omsorgsperson og den sekundære omsorgsperson. Dette blogindlæg vil diskutere fordelene ved sekundære omsorgspersoners involvering i pleje og opdragelse af børn.

Et vigtige supportsystem

For det første, bør betydningen af sekundære omsorgspersoner ikke undervurderes. De giver et afgørende supportesystem til forældre og er vigtige allierede. Inddragelsen af sekundære omsorgspersoner i børnepasningen er med til at lette byrden for de primære omsorgspersoner. At dele børnepasningsansvar kan give et tiltrængt pusterum, hvilket giver de primære omsorgspersoner mulighed for at lade op, tage sig af egne behov og have tid til andre opgaver.

Langsigtede fordele for barnet

For det andet, kan det have langsigtede fordele for barnet at inddrage sekundære omsorgspersoner i børnepasningen. Forskning har vist, at børn, der vokser op med større følelsesmæssig nærhed til deres bedsteforældre, er mindre tilbøjelige til at blive deprimerede som voksne (1). Bedsteforældre giver deres børnebørn accept, tålmodighed, kærlighed, stabilitet, visdom, sjov og støtte. Dette har til gengæld positive effekter på et barns trivsel.

Fordele for de sekundære omsorgspersoner

Forskning viser, at sekundære omsorgspersoner også har gavn af det tætte bånd til børnene. For bedsteforældre kan et tæt forhold til deres børnebørn øge hjernefunktionen (2), beskytte mod depression (1) og forlænge deres levetid (3).

Kilder

1. Moorman, S. M., PhD, & Stokes, J. E., MA. (2016). Solidarity in the grandparent–adult grandchild relationship and trajectories of depressive symptoms. The Gerontologist, 56(3), 408-420.

2. Arpino, B., & Bordone, V. (2014). Does grandparenting pay off? The effect of child care on grandparents' cognitive functioning. Journal of Marriage and Family, 76(2), 337-351.

3. Hilbrand, S., Coall, D. A., Gerstorf, D., & Hertwig, R. (2017). Caregiving within and beyond the family is associated with lower mortality for the caregiver: A prospective study. Evolution and Human Behavior, 38(3), 397-403