Da Therese mærkede en lille knude i sit bryst, forsikrede lægerne hende først om, at der ikke var noget at bekymre sig om. Men efter at have insisteret på en nærmere undersøgelse, fik hun den uventede besked, at hun havde forstadier til brystkræft. Samtidig fandt hun ud af, at hun var gravid. Vi talte med Therese om, hvordan livet pludselig kan vende op og ned, og hvordan man pludselig befinder sig i en situation, man aldrig havde forestillet sig mulig.

Dette blogindlæg er en del af BIBS' Real Parenting. Her deler forældre deres historier, erfaringer og rejse gennem forældreskabet. Forældreskabet kommer til live i de historier, vi deler – uanset om det er øjeblikke af glæde eller øjeblikke af sorg, kan vi alle lære af hinanden.

En Uventet Opdagelse

Da Therese opdagede en lille knude i det ene af sine bryster, gik hun hurtigt til lægen. Therese forklarer:

“Det hele startede, da jeg opdagede en lille knude i det nederste af mit højre bryst. Den føltes lidt som en stor perle. Jeg vidste bare, at noget ikke var rigtigt. Så jeg kontaktede min læge, som undersøgte mig, men hurtigt konstaterede, at det ikke var kræft.”.

På trods af lægens beroligende ord følte Therese, at noget var galt.

"Lægen insisterede på, at det ikke var kræft, og hun nægtede at henvise mig til yderligere undersøgelse. Men jeg vidste, at noget var galt. Jeg var i en klinik med flere læger, så jeg spurgte en anden læge om en second opinion. Hun rådførte sig med en kollega, som også sagde, at det ikke var kræft, uden overhovedet at undersøge mig. Jeg følte, at de ikke tog mig alvorligt, hvilket gjorde mig meget urolig. Jeg fortsatte med at bede om en henvisning, og til sidst gik de med til at henvise mig. Det var dog ret ubehageligt at skulle diskutere med lægen, og jeg måtte være meget vedholdende i min anmodning..”

Efter at have ventet i tre måneder fik Therese endelig en grundig undersøgelse.

“En specialist med over 25 års erfaring undersøgte mig, og han konkluderede også, at det ikke var kræft. Men jeg insisterede kraftigt på at få foretaget en biopsi, fordi jeg havde brug for at forstå, hvad det egentlig var. Selvom det måske ikke var kræft, var der uden tvivl noget der, og jeg havde brug for svar. Igen måtte jeg virkelig presse på for at få min anmodning imødekommet, og jeg stod tilbage med frustration og en følelse af ikke at blive taget alvorligt af lægerne og systemet.”

At Navigere i Øjeblikket af Usikkerhed

Mens hun var på ferie med sin kæreste, modtog Therese endelig det længe ventede svar fra biopsien.

“De fortalte mig, at jeg havde et betydeligt forstadium til brystkræft. I værste fald ville jeg måske skulle gennemgå en mastektomi. Jeg var virkelig chokeret, fordi jeg konsekvent var blevet fortalt, at det ikke var kræft. Det føltes som et pludseligt skift fra den ene yderlighed til den anden. Derudover havde jeg lige fundet ud af, at jeg var gravid. Så alt føltes som fuldstændig kaos.”

På grund af Thereses betydelige forstadium til brystkræft og hendes graviditet var lægerne bekymrede for, at de hormonelle forandringer under graviditeten kunne fremme spredningen.

“Det er vigtigt at understrege, at det endnu ikke var brystkræft. Det var et forstadium, men lægerne sagde, at det med tiden ville udvikle sig til brystkræft. Dog kunne ingen svare på, om det ville tage tre uger, tre måneder eller tre år. Og på grund af min graviditet anbefalede lægerne, at jeg fik fjernet mit bryst.

Hvordan træffer man den rigtige beslutning

Efter at have fået svarene, stod Therese over for en svær beslutning.

“Jeg er normalt en meget rationel person, men i denne situation kunne jeg ikke udelukkende stole på logik. Det føltes som om, et mørkt slør havde lagt sig over mine tanker. Jeg følte et dybt behov for at tage en pause og nøje overveje mine muligheder. Selvom lægerne var ivrige efter at gå videre med operationen med det samme, følte jeg, at jeg selv skulle være aktivt involveret i beslutningsprocessen. Jeg havde brug for at forstå situationen fuldt ud og forbinde mig med mine følelser. Jeg befandt mig i en tilstand af forvirring og kunne ikke genkende mig selv. Da jeg kom hjem, blev jeg opslugt af en dyb krise. Det var også meget svært ikke at vide, om min søn ville overleve operationen. Han var i første trimester, da jeg blev opereret, og der var ingen garanti for, at han ville overleve.

Jeg dykkede ned i omfattende research for at forstå konsekvenserne af mine valg. Lægens anbefaling var at fjerne det påvirkede bryst. Men jeg kunne ikke bære tanken om at leve med uoverensstemmelsen mellem et implantat og mit naturlige bryst. Tanken om en sådan "ubalance" var uudholdelig for mig. Der var også diskussioner om at fjerne det ene bryst for at muliggøre amning på den raske side inden rekonstruktion, men jeg kunne heller ikke forlige mig med den idé. Jeg satte stor pris på tanken om at amme, hvis det var muligt, men der var ingen garantier for, at det ville være muligt, selv med begge mine bryster.

Til sidst besluttede jeg at få fjernet begge mine bryster. Jeg siger ikke, at det er den rigtige beslutning for alle. Men for mig føltes beslutningen om at få fjernet begge bryster som det mest naturlige valg, selvom det var den sværeste beslutning, jeg nogensinde har truffet. I dag er jeg taknemmelig for mit valg, men i starten var der tvivl om, hvorvidt det var det rigtige."

Tro på dig selv, stol på dine instinkter, og bryd tabuer.

Når hun tænker tilbage på sin rejse, uddyber Therese:

"Jeg deler min historie i håbet om at inspirere andre til at prioritere deres egen velvære. Mit hovedbudskab handler om selvtillid. Det er vigtigt at kæmpe for sig selv, tro på sine instinkter og tage sine bekymringer alvorligt. Stå op for dig selv og stol på din indre stemme! Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis jeg havde ignoreret min intuition om, at noget var galt, og blindt fulgt rådet fra den første læge, jeg mødte?

En anden grund til, at jeg deler min historie, er for at hjælpe med at nedbryde det stigma og de tabuer, der ofte er forbundet med mastektomi. Jeg ønsker at tilføje min stemme til fortællingen, så andre kan finde genklang i mine oplevelser. Personligt fandt jeg trøst og inspiration i historien om Angelina Jolie, som også gennemgik en dobbelt mastektomi. Jeg tænkte, at hvis hun kunne gøre det, så kunne jeg også! Jeg håber, at min historie på samme måde kan give andre kvinder styrken til at følge deres intuition og træffe den rigtige beslutning for dem selv..”

Om Therese

Therese Walseth er 38 år og bor sammen med sin partner og deres 1½-årige søn i København, Danmark. Hun arbejder som psykoterapeut, coach og mentor, hvor hun hjælper mennesker med deres selvværd.