Blog Pacifiers

Hvad du skal vide om sutter og amning

Overvejer du, om du skal tilbyde dit barn sut, mens du ammer? Dette blogindlæg omhandler de ting, du skal være opmærksom på, når du tilbyder dit nyfødte barn en sut.

Hvorfor tilbyde sit barn sut?

Børn er født med en naturlig sutterefleks. Babyer forsøger at tilfredsstille dette behov med moderens bryst, en sut, en tommelfinger eller lignende. Sutterefleksen er ikke kun livsvigtig for, at barnet kan få mad – den har også en beroligende effekt på barnet og minder det om noget trygt og velkendt i en ellers fremmed verden.

Sutter er gode til at berolige dit barn, da de giver barnet mulighed for at få opfyldt dets suttebehov.

 Fordele ved sutter

  • Sutter hjælper med at berolige og trøste barnet og kan derfor hjælpe barnet med at falde i søvn
  • Sutter sænker pulsen, blodtrykket og stressniveauet
  • Sutter har en smertelindrende effekt
  • Sutter trøster barnet og giver tryghed, når barnet er ked af det
  • Brug af sut kan være gavnligt, hvis et nyfødt barn har brug for tidlig oral stimulation for at udvikle eller vedligeholde sutterefleksen
  • Sutter beskytter mod vuggedød (1)

Hvornår må du begynde at tilbyde dit barn sut?

American Academy of Pediatrics (2) anbefaler, at man venter med at tilbyde sit barn sut, til når amningen er veletableret og forløber problemfrit, og dit barn har lært at få korrekt fat. Det sker typisk, når barnet er omkring tre til fire uger gammelt, men alle børn er forskellige.

Nyere forskning viser imidlertid, at man kan tilbyde barnet sut meget tidligere. En systematisk undersøgelse har vist, at brug af sut – uanset om den begynder ved fødslen, eller efter mælkeproduktionen er i gang – ikke har en betydelig påvirkning på udbredelsen eller varigheden af amningen hos sunde børn født til termin, der er op til fire måneder gamle (3). En anden undersøgelse har vist, at det at begrænse adgang til sutter på hospitalet i nyfødtperioden faktisk reducerede andelen af fuldamninger (4).

Sutter, der understøtter amningen

Bekymringen angående suttebrug og dens sammenhæng med amning kommer ofte fra den kendsgerning, at den sutteteknik, der anvendes under amning, adskiller sig fra den sutteteknik, der bruges ved kunstige brystvorter på flasker og sutter.

Den runde nipple anbefales af fagfolk (5) (i Danmark), når barnet ammes. Det skyldes, at den runde nipple gør, at barnet ruller tungen rundt om sutten, ligesom det gør under amning.

Det er vigtigt at fokusere på suttens længde, så den kommer ind i munden og rører ved den bløde del af ganen, hvilket stimulerer den naturlige sutterefleks.

Det kan være krævende og svært for en nyfødt at bruge den runde sut. Hvis du ønsker at amme, og dit barn har svært ved at få fat, kan den runde nipple hjælpe barnet med at øve den korrekte sutteteknik, da barnet træner sin kæbe og sine muskler i munden, mens det bruger samme teknik som ved amning.

Du kender dit barn bedst, så du tager beslutningen om, hvorvidt det at bruge sut er det rigtige for dig og dit barn. 

Se videoen af sygeplejerske og sundhedsplejerske Kirsten Lise Andersen, der forklarer, hvornår man kan tilbyde sut.

 

Andre former for sutter

Ud over den runde nipple findes der også andre former for nippler. Vi tilbyder, både runde nippler, flade symmetriske nippler, samt anatomiske nippler.

Grunden til dette er, at det er forskelligt fra baby til baby, hvilken form de foretrækker. Babyer har forskellige sutteteknikker og forskellig mundanatomi, og derfor har de også forskellige præferencer for sutter.

Den flade symmetriske nipple er til de babyer, der kan have svært ved at holde den runde nipple inde i munden. Den flade nipple presses nemlig lettere flad op mod barnets gane, og den er derfor nemmere for barnet at holde i munden.

Den anatomiske nipple er buet i toppen for en naturlig pasform til barnets gane (ligesom den runde nipple) dog med en vinklet spids for nem placering af tungen (som den flade symmetriske nipple). Altså en blanding af de to. Barnet ruller mere med tungen sammenlignet med den flade nipple, men mindre sammenlignet med den runde nipple. Det er en sut, hvor barnet får effekten af at træne sin tunge, men i mindre grad end med den runde nipple.

Hvad skal du vælge?

Hvis du har udfordringer med amningen, kan du overveje at prøve en sut med en rund nipple og se om det gør en forskel. Som beskrevet ovenfor, træner den runde nipple barnets tunge til at sutte på samme måde som ved amning.

Hvis din amning fungerer, skal du ikke bekymre dig om, hvilken sutteform din baby bruger. Mange børn kan sagtens tilpasse sutteteknik alt efter om det er på en sut, på moderens bryst eller på en sutteflaske. 

Babyer har forskellige præferencer, forskellige sutteteknikker og forskellig mundanatomi. Som forældre kan I forsøge at opmuntre jeres barn til at vælge en bestemt sut, men i sidste ende er det et individuelt valg, hvilken type sut jeres baby foretrækker.

Gode suttevaner Dårlige suttevaner

Vælg en sut med ventil, da ventilen bidrager til, at nipplen former sig naturligt efter barnets mund, tunge og gane

Brug ikke sut som erstatning for at give mad

Brug sut, når dit barn har fået mad og er mæt

Put ikke sukker eller honning på sutten

Brug sut for at tilfredsstille barnets ikke-næringsrelaterede sutterefleks

Lad ikke barnet bruge sut hele tiden

Brug sut til at lindre smerte

Læg ikke sutter i fryseren

Brug sut, når dit barn skal falde i søvn

Udsæt ikke latexsutter for direkte sollys

Steriliser sutterne regelmæssigt 

Bind ikke sutter til snore eller bånd

Udskift sutterne hver 4.-6. uge

Brug ikke beskadigede sutter

Smid sutter ud ved ethvert tegn på beskadigelse

Vask ikke sutter i opvaskemaskinen

Stop med at bruge sut, før barnet bliver tre år gammelt

Lad ikke barnet bruge sut, når det er blevet mere end tre år gammelt


Om Kirsten

Kirsten Lise Andersen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske. Hun har 15 års erfaring med at arbejde med børn som sygeplejerske, og hun er mor til fire. Kirsten er vores go-to rådgiver i alt, hvad der har med sundhed at gøre, da hun har mange års erfaring og den nødvendige ekspertise til at besvare alle vores og dine spørgsmål om babyer.

Kilder:

1.    SIDS and other sleep-related infant deaths: Updated 2016 recommendations for a safe infant sleeping environment. Pediatrics. 2016;138(5):e20162938. doi:10.1542/peds.2016-2938

2.      American Academy of Pediatrics. Pacifiers and Thumb Sucking

3.      Jaafar SH, Ho JJ, Jahanfar S, Angolkar M. Effect of restricted pacifier use in breastfeeding term infants for increasing duration of breastfeeding. Cochrane Database Syst Rev 2016;(8):CD007202.

4.      Kair L, Kenron D, Etheredge K, Jaffe A, Phillipi C. Pacifier restriction and exclusive breastfeeding. Pediatrics. 2013;131(4):e1101-e1107. doi:10.1542/peds.2012-2203

5.    5. babyinstituttet.dk/sut-hvornar