Vandaktiviteter for babyer

Vandaktiviteter er altid sjove om sommeren - både for babyer og deres forældre. Men det er faktisk ikke kun sjovt - det er også meget lærerigt! Vidste du, at vandleg har mange fordele for din baby? For eksempel kan vandlege bidrage til at udvikle og styrke babyens motorik og hånd-øje-koordination. Eksempelvis ved at hælde vand fra en beholder over i en anden.

Ydermere giver vandlege babyer mange muligheder for at udforske deres sanser ved at opleve forskellige temperaturer, samt føle forskellige teksturer hvis du eksempelvis tilføjer andre materialer som sand, isterninger eller sæbe til vandet.
 


Top 3 idéer til vandlege for babyer

Uanset om din baby kravler, lige har lært at gå eller stadig leger på maven, er der aktiviteter, de kan nyde. Se vores bedste idéer til vandlege med babyer nedenfor:

1. Ved bordet
Når din baby er stor nok til at kunne sidde selv, kan du fylde en babytallerken (en med sugekop under er at foretrække) med vand - du kan evt. tilføje en lille smule madfarve for at give vandet nogle ekstra sjove effekter. Din baby vil elske at plaske og sprøjte med vandet - selv hvis der bare er en lille smule vand.

2. Boble-fest
Fyld en babypool eller et badekar med vand og sæbe, og lad din baby have det sjovt med at plaske rundt. Du kan eventuelt også tilføje plastikbolde eller andet sjovt legetøj. Hvis din baby ikke kan sidde selv endnu, kan du prøve at bruge en opretstående badestol, så dit barn sikkert kan plaske rundt - med hovedet sikkert væk fra vandet.

3. Regnbuevand & isterninger
Tilsæt vand og en lille smule forskelligfarvet madfarve til en isterningebakke, og læg det i fryseren. Når de er frosset læg dem i en spand vand eller anden beholder. Når isen smelter, skaber den vidunderlige farver.

NB: Husk aldrig at lade dit barn være i nærheden af ​​vand uden opsyn.


BIBS LOOPS

Vores Loops er perfekte til at lege med i vandet, da de er både fleksible og let aftagelige for selv små børn. De er lavet af 100% sikker fødevaregodkendt materiale og kan derfor også puttes i munden.

Shop BIBS Loops kollektionen her >>