Blog Pacifiers

Hvad du skal vide om sutter og deres effekt på tænder

Mange forældre er bekymrede over sutters effekt på tænderne. Men bare rolig! Dette blogindlæg omhandler gode og dårlige suttevaner samt den seneste forskning inden for feltet.

Se videoen, hvor tandplejer Carina Løvstad forklarer, hvordan brugen af sutter påvirker tænderne:


Hvorfor bruge sut?

Børn er født med en naturlig sutterefleks. Babyer forsøger at tilfredsstille dette behov med moderens bryst, en sut, en tommelfinger eller lignende. Sutterefleksen er ikke kun livsvigtig for, at barnet kan få mad – den har også en beroligende effekt på barnet og minder det om noget trygt og velkendt i en ellers fremmed verden.

Fordele ved sutter                        

  • Sutter hjælper med at berolige og trøste barnet og kan derfor hjælpe barnet med at falde i søvn
  • Sutter sænker pulsen, blodtrykket og stressniveauet
  • Sutter har en smertelindrende effekt
  • Sutter trøster barnet og giver tryghed, når barnet er ked af det
  • Brug af sut kan være gavnligt, hvis et nyfødt barn har brug for tidlig oral stimulation for at udvikle eller vedligeholde sutterefleksen
  • Sutter modvirker vejrtrækning gennem munden
  • Sutten beskytter mod vuggedød (1)

“Vejrtrækning gennem munden betyder, at man ofte – både i løbet af dagen og natten – bruger munden til at trække vejret frem for næsen. Det er bedre at trække vejret gennem næsen, da det beskytter slimhinderne, øger iltoptagelsen, forebygger huller i tænderne og modvirker en ændret kæbeposition på grund af tungens hvileposition.”

- Carina Løvstad, Tandplejer

    Forskellige sutter

    Der findes mange forskellige sutter på markedet, som alle har forskellige nippleformer og materialer.

    Konventionelle eller runde suttenippler er designet til at minde om formen og størrelse på moderens brystvorte og til at fremme en lignende tungeplacering og sutteteknik under amning, da den runde form bevirker, at tungens sider løfter sig og lægger sig omkring brystvorten, sådan som det også er tilfældet ved amning.

    Ortodontiske sutter har enten en flad bund med en let rundet top eller er flade på begge sider.

    De er designet således, at barnet ikke skal sutte så kraftigt for at holde sutten i munden (sammenlignet med en rund nipple), hvilket (i teorien) reducerer trykket på tænder og kæber.

    Producenterne markedsfører ofte disse sutter som ”tandvenlige” eller ”ortodontisk godkendte”, men på trods af disse påstande findes der ingen undersøgelser, der viser, at ortodontiske sutter reducerer risikoen for såkaldt malokklusion (at tænderne ikke sidder korrekt) sammenlignet med almindelige sutter (2-4).

    Sutters effekt

    Undersøgelser viser, at brug af sutter over længere tid kan resultere i malokklusion (5), herunder åbent bid, overbid og krydsbid. Når dette ses hos små børn, som bruger sutter, betegnes det som ”suttetænder”.

    Uanset nippleform kan alle sutter resultere i suttetænder (2). Det hele handler om, hvor intenst og længe dit barn bruger sut, da undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem antal timers brug om dagen og graden af malokklusion (6).

    "Det er vigtigt at påpege, at suttetænder ikke er farligt."

    - Dental Hygienist, Tandplejer

    Flere undersøgelser viser, at der ikke er en væsentlig sammenhæng mellem at bruge sut og malokklusion på de blivende tænder – såfremt barnet stopper med at bruger sut, før de blivende tænder bryder frem (7-10).

    Undersøgelser, der kæder brug af sut sammen med problemer med sprogudvikling eller sprogforsinkelse, er begrænset (11-12). Forskning viser, at selvom langtidsbrug af sut hver dag i flere timer kan have en betydning for atypiske sprogforstyrrelser, er der ingen klar sprogrelateret begrundelse mod brug af sut (13).

    At sutte på tommelfinger vs. at bruge sut

    Både sutter og sutten på tommelfinger påvirker tænderne, men da det overordnet set er nemmere at vænne et barn fra sutten end fra tommelfingeren, anbefaler American Academy of Pediatrics (AAP) brug af sut frem for sutten på tommelfinger (14-15).

    "En af fordelene ved sutter er at undgå, at barnet begynder at sutte på tommelfingeren. Hvad angår tænder og kæber, er sutten at foretrække. Det er meget svært for et barn at stoppe med at bruge sin tommelfinger, hvorimod en sut nemmere kan tages fra barnet".

    - Dental Hygienist, Tandplejer

    Stop i tide

    Den officielle anbefaling fra American Academy of Pediatric Dentistry (AAPD) er, at børn stopper med deres ikke-næringsrelaterede suttevaner ved treårsalderen for at sikre, at tandstillingen normaliseres, før de blivende tænder bryder frem (15). American Academy of Pediatrics (AAP) har ingen officiel anbefaling til, hvornår børn bør stoppe med at bruge sut, men angiver dog, at det er bedst at afvænne barnet på et tidspunkt mellem to- og fireårsalderen (5, 16).

    Det er vigtigt at huske på, at alle børn er forskellige, og at langtidsbrug af sut påvirker tandstillingen. Dette afhænger af, hvor meget, hvor længe og hvor intenst sutten bruges.

    Gode suttevaner 

    Dårlige suttevaner


    Vælg en sut med ventil, da ventilen bidrager til, at nipplen former sig naturligt efter barnets mund, tunge og gane

    Brug ikke sut som erstatning for at give mad


    Brug sut, når dit barn har fået mad og er mæt

    Put ikke sukker eller honning på sutten


    Brug sut for at tilfredsstille barnets ikke-næringsrelaterede sutterefleks

    Lad ikke barnet bruge sut hele tiden


    Brug sut til at lindre smerte

    Læg ikke sutter i fryseren


    Brug sut, når dit barn skal falde i søvn

    Udsæt ikke latexsutter for direkte sollys


    Steriliser sutterne regelmæssigt

    Bind ikke sutter til snore eller bånd


    Udskift sutterne hver 4.-6. uge

    Brug ikke beskadigede sutter


    Smid sutter ud ved ethvert tegn på beskadigelse

    Læg ikke sutter i opvaskemaskinen


    Stop med at bruge sut, før barnet bliver tre år gammelt

    Lad ikke barnet bruge sut, når det er blevet tre år gammelt


    FAQ

    1. Påvirker sutter de permanente tænder?

    Hvis dit barn holder op med at bruge sutten inden de er tre år (altså inden de permanente tænder bryder ud), bliver mælketændernes position generelt normaliseret, og de permanente tænder påvirkes ikke.

    2. Påvirker suttens form ganen og mundudviklingen?

    Ved langvarig brug af sut (efter tre-årsalderen) risikerer man at barnets får overbid, krydsbid eller åbent bid. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende tænder og kæberne.

    Bemærk, at dette er efter langvarig brug af sut. Hvis dit barn holder op med at bruge sutten inden de er tre år (altså inden de permanente tænder bryder ud), retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

    3. Hvornår bør børn stoppe med at bruge sut?

    Mange undersøgelser har påvist, at hvis dit barn holder op med at bruge sut omkring tre-årsalderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og de permanente tænder vil ikke blive påvirket.

    4. Hvilken sutteform (rund, flad eller anatomisk) er bedst ift. tandstillingen?
    Der er ingen undersøgelser, der bekræfter, at en type sut er bedre end andre i forhold til barnets tandstilling. Forskellige sutter påvirker tænderne forskelligt, men ingen sutteform er bedre end andre. Hvis barnet holder op med at bruge sutten i tre-årsalderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

    5. Kan langvarig brug af sut forårsage overbid, krydsbid og åbent bid senere i livet?Ja, ved langvarig brug af sut (efter tre-årsalderen) risikerer man at barnets får overbid, krydsbid eller åbent bid senere i livet. Dette kan både påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende tænder og kæberne.

    Bemærk, at dette er efter langvarig brug af sut. Hvis dit barn holder op med at bruge sutten inden de er tre år (altså inden de permanente tænder bryder ud), retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

     6. Kan en sut være ‘ortodontisk godkendt af tandlæger?
    Hvis "ortodontisk godkendt af tandlæger” betyder, at en tandlæge har godkendt, at en sut ikke påvirker tænderne, så nej! Alle sutter vil påvirke tænderne på den ene eller anden måde. Det vigtige er dog, hvor længe barnet bruger sutten. Hvis dit barn holder op med at bruge sutten inden de er tre år (før de permanente tænder bryder ud), retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

    7. Kan det være skadeligt for børns tænder, hvis de deler deres sut med andre børn?

    Det er ikke skadeligt for tænderne at dele sut ift. bakterier på tænderne. Ift. sygdomme som forkølelse eller andre smitsomme børnesygdomme er det en god idé at holde sin sut for sig selv og ikke dele den.

    8. Kan børn bruge sut efter klipning af tunge- og læbebånd?

    For at præcisere det, er tungebåndet det vævsbånd, der sidder under tungen og forankrer den. Hvis dette bånd er for kort, stramt eller tykt, kan det resultere i begrænset bevægelse af tungen. Hos babyer kan det betyde, at de har svært ved at amme, eller sutte på flaske, fordi en god sutteteknik kræver god bevægelighed af tungen. Læbebåndet er det væv der sidder på bagsiden af overlæben og hæfter på det øverste af gummerne over fortænderne. Hvis dette er for stramt, kan det også skabe udfordringer for sutteteknikken.

    Det anbefales at barnet sagtens kan bruge en sut efter klipning af tunge- og læbebåndet – hvis de vel at mærke er under 3 år og allerede bruger sut. For børn over 3 år og dem der ikke allerede bruger sut, bør de i stedet lave tungeøvelser. Kontakt din læge for at få oplysninger om tungeøvelser efter klipning af tunge- og læbebånd.

    9. Vil BIBS Color størrelse 3 skade tænderne mere end en størrelse 1?

    Det er ikke farligt at give en nyfødt en størrelse 3. De fleste nyfødte foretrækker dog en mindre størrelse. Alle BIBS-sutter uanset størrelse kan bruges fra din baby er født. Men selvfølgelig vil en større sut presse mere på tænderne end en mindre størrelse sut. Men husk at hvis dit barn holder op med at bruge sutten inden de er tre år (altså inden de permanente tænder bryder ud), retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket.

      10. Vil sutter påvirke barnets taleudvikling?
      Der er begrænset viden om der er en forbindelse mellem brug af sut med problemer med taleudvikling eller taleforsinkelse. Forskning tyder på, at mens langvarig daglig suttebrug af flere timer kan have betydning med atypiske talefejl, er en stærk talerelateret begrundelse mod suttebrug ikke umiddelbar.


      BIBS Baby Bitie kollektionen - et praktisk legetøj

      BIBS Baby Bitie er et legetøj til babyer, der med dens nubrede overflade og tekstur virker perfekt, som lindring til barnets kløende tandkød og gummer.

      Baby Bitie findes i to former: en stjerne og et hjerte, som udover den forskellige form også har en forskelligartet tekstur på overfladen. 

      Se Baby Bities kollektionen her >>

      Sources:

      1. Fern R Hauck 1, Olanrewaju O Omojokun, Mir S Siadaty, Do pacifiers reduce the risk of sudden infant death syndrome? A meta-analysis, 2005 Nov;116(5):e716-23. doi: 10.1542/peds.2004-2631

      2. Corrêa CC, Sallas Bueno MR, Pereira Lauris JB, et al. Interference of conventional and orthodontic nipples in system stomatognathic: Systematic review 2016. Codas 2016;28(2):182-9
       
      3. Medeiros R, Ximenes M, Massgnam C, et al. Malocclusion prevention through the usage of an orthodontic pacifier compared to a conventional pacifier: A systematic review. Eur Arch Paediatr Dent 2018;19(5):287-95
       
      4. Adair SM, Milano M, Dushku JC. Evaluation of the effects of orthodontic pacifiers on the primary dentitions of 24- to 59-month-old children: preliminary study. Pediatr Dent 1992; 14: 13–18.
       
      5. Manual of Pediatric Dentistry, 2022-2023/P. TBD: https://www.aapd.org/globalassets/media/policies_guidelines/p_pacifiers.pdf
       
      6. Steven M. Adair, DDS, MS Michael Milano, DMD Jennifer C. Dushku, BA, Evaluation of the effects of orthodontic pacifiers on the primary dentitions of 24- to 59-month-old children: preliminary study, s. (Pediatr Dent 14:13-18, 1992)

      7. Poyak J. Effects of pacifiers on early oral development. Int J Orthod Milwaukee. 2006;17(4):13-16.
       
      8. Warren JJ, Bishara SE. Duration of nutritive and nonnutritive sucking behaviors and their effects on the dental arches in the primary dentition. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2002;121(4):347-56
       
      9. Duncan K, McNamara C, Ireland AJ. Sucking habits in childhood and effects on the primary dentition: Findings of the Avon Longitudinal Study of Pregnancy and Childhood. Int J Paediatr Dent 2008;18(3):178-88.

      10. Bishara SE, Watten JJ, Broffitt B, et al. Changes in the prevalence of nonnutritive sucking patterns in the first 8 years of life. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2006;130(1):31-6
       
      11. Nelson AM. A comprehensive review of evidence and current recommendations related to pacifier usage. J Pediatr Nurs 2012;27(6):690-9

      12. Burr S, Harding S, Wren Y, Deave T. The relationship between feeding and non-nutritive sucking behaviours and speech sound development: A systematic review. Folia Phoniatr Logop 2021;73(2):75-88

      13. Strutt C, Khattab G, Willoughy J. Does the duration and frequency of dummy (pacifier) use affect the development of speech? Int J Lang Commun Disord 2021;56(3):512-27

      14.Thumbs, Fingers, and Pacifiers (American Academy of Pediatrics Copyright 2019)

      15. Fast facts: AMERICAN ACADEMY OF PEDIATRIC DENTISTRY 2014: https://www.aapd.org/assets/1/7/FastFacts.pdf

      16: Steven M. Adair, DDS, MS, Pacifier Use in Children: A Review of Recent Literature, Pediatric Dentistry – 25:5, 2003