Blog Mealtime

Fordelene ved brug af åbne kopper til børn

Når dit barn starter overgangen fra mælk til skemad, skal barnet også lære at drikke af en kop. Du kan tilbyde vand, udmalket modermælk eller modermælkserstatning i koppen. Barnet skal fortsat ammes eller have modermælkserstatning op til 12-måneders alderen. Og vand bør ikke erstatte modermælk eller modermælkserstatning eller gives før 6 måneder!

Valg og brug af en kop

Der findes mange forskellige babykopper på markedet, og det kan være svært at vide, hvilken der er den bedste. Sygeplejerske og sundhedsplejerske Kirsten Lise Andersen giver følgende råd til, hvordan du vælger den rigtige kop:

  1. Vælg en åben kop
  2. Vælg en kop der har bløde drikkekanter, som ikke føles hårde for barnets gummer
  3. Vælg en kop der er lille og passer ind i barnets lille hånd

Ifølge Kirsten Lise Andersen er der ingen grund til at tilbyde barnet en tudekop. Barnet bør fra starten af øve sig i at drikke af en lille åben kop. Åbne kopper lærer nemlig børn at sippe i stedet for at sutte, og dette er fordelagtigt af mange grunde:

Fordele ved åbne kopper

  1. Styrker barnets mund-motoriske færdigheder


    For at lære at tale skal børn lære at løfte deres tungespids, samtidig med at de har brug for stærke og fleksible læber, tunge-, kæbe- og kindmuskler. Åbne kopper fremmer disse mundmotoriske færdigheder.

    Ved en tudekop stikker barnet sin tungen ud og placerer den under tuden, så tungespidsen ikke hæves. Dette er en meget lignende tungestilling og muskelbevægelse, som når man drikker fra en flaske eller brystet. Ved en tudekop lærer og træner barnet derfor ikke nogen nye muskelbevægelser. Langvarig brug af tudekopper har samtidig vist sig at forsinke den orale motoriske udvikling og påvirke taleudviklingen.


  2. Træner barnets synkebevægelser


    Vi er alle født med det, der er kendt som en ’umoden synkebevægelse’. Dette er det normale, sunde synkemønster for spædbørn og den måde, babyer suger mælken ud af brystet eller flasken. Under amning og flaskemadning ligger tungen i bunden af munden med spidsen fremad over det nederste tandkød. Det er også den måde, børn synker, når de bruger en tudekop.

    Ved en moden synkebevægelse presses tungespidsen mod ganenet lige bagved fortænderne, og resten af tungen presses op i ganen. Læberne lukkes og rør let fortænderne. Denne bevægelse opstår, når man drikker af en åben kop.

    BIBS’ babykop er en åben kop specielt designet til små babymunde og -hænder. Drikkekanten har en buet kant som er blød mod barnets gummer, samt buer let udad, hvilket er afgørende for korrekt placering af læberne og en sikker synkebevægelse.


  3. Træner barnets håndmotorik

    Når små børn bruger en åben kop, stimulerer de deres håndmotoriske udvikling og deres hånd-øje koordination.

BIBS’ babykop er fremstillet i et ”skridfast” materiale samt har en ergonomisk form, så barnet får et godt fast greb omkring koppen. Men som med alt nyt, må du forvente at en masse vand og mælk ender på bordet eller gulvet, mens dit barn udforsker og lærer at bruge koppen.

 

Køb BIBS kopperne her >>