Det kan være en livsændrende oplevelse at blive forælder, og det er ikke ualmindeligt, at nybagte forældre føler, at de har mistet noget af den identitet, de havde, før barnet kom. Vi har talt med Nanna, som er mor til to, for at høre om hendes erfaringer med og tanker om, hvordan man kan genfinde sig selv, efter man er blevet forælder.
Dette blogindlæg er en del af BIBS’ Real Parenting. Her deler forældre deres historier om og oplevelser med forældreskabet. Forældreskabet vækkes til live i de historier, vi deler – uanset om det er øjeblikke fyldt med glæde eller vemod, kan vi alle lære noget af hinanden.
Fem måder at genfinde dig selv på, efter du er blevet forælder
Nedenfor finder du Nannas erfaringer med og råd til, hvordan man genfinder sig selv, efter man er blevet forælder:
1. Prioriter tid til dig selv
Det er ikke altid lige let at være forælder, men det er det værd. Det er en proces, som man lærer af, vokser i og tilpasser sig, og den ændrer dig på måder, du ikke kunne forestille dig.
Som forælder er det nemt at miste sin egen identitet og sine egne interesser af syne, fordi fokus er på barnets behov.
Det at være forælder kan være krævende, og for mig er det vigtigt at have noget tid for mig selv, hvor jeg laver noget, jeg holder af. Det kan være noget så simpelt som at gå en tur alene eller ses med venner. Det kan lade sig gøre at finde en balance, hvor du beholder en del af dig selv, samtidig med at du er en kærlig og dedikeret forælder.
2. Find dine interesser og passioner
Når man bliver forælder, betyder det ofte, at man skal ofre sig og ændre sine prioriteringer. Derfor tænker jeg, at det er naturligt at føle, at man har mistet en del af sig selv i processen. Selvom jeg har ændret mange ting i mit liv sammenlignet med før, jeg blev mor, er jeg mange andre måder stadig den samme person med de samme interesser og passioner.
For mig er det vigtigt at acceptere og fejre de ændringer, der følger med det at blive forælder, men også at give mig tid til at gøre de ting, jeg godt kunne lide tidligere og stadig kan lide i dag.
Mit råd er at give dig tid til at genopdage, hvem du er, og hvad der gør dig glad. Tænk på, hvad du godt kunne lide, før du blev forælder. Overvej at indbygge de interesser i dit liv igen, også selvom det kun er for en kort stund hver dag.
Det at afprøve nye ting kan også hjælpe dig med at opdage nye interesser og passioner. Uanset om det er et madlavningskursus eller en ny sport, kan det at komme uden for komfortzonen være en gode måde at genfinde dig selv på.
3. Få kontakt til andre forældre
Det kan være godt at få kontakt til andre forældre, enten ved fysisk møde eller online, for at føle sig mindre alene og få støtte og råd fra andre, som går igennem lignende oplevelser.
4. Søg professionel hjælp
Hvis du har svært ved at finde din identitet, efter du er blevet forælder, kan du opsøge hjælp hos en terapeut eller vejleder. Det kan være en god måde at arbejde med dine følelser og udforske dine egne behov og ønsker på.