Blog DIY

Sjove Halloween-snacks til børn

Halloween er den perfekte mulighed for at skabe kreativt kaos i køkkenet med dine børn. I dette blogindlæg deler vi forskellige sjove og nemme halloween-snacks du kan lave sammen med de små. Nogle af disse vil kræve hjælp fra en voksen (som at bage cupcakes), men alt det sjove som at dekorere og tegne er noget de fleste børn kan hjælpe med. Intet er for kompliceret.

Flødebolleedderkopper

Disse nemme flødebolleedderkopper er et must denne Halloween og en sjov måde at få børnene til at deltage i køkkenet på. De er super simple, så alle kan være med. Køb flødeboller og pynt med slikøjne og brug sliksnørebånd som ben.

Flødebollespøgelser

Et super nemt hack til sidste øjebliks lækkerier er disse søde flødebollespøgelser. Bare køb hvide flødeboller og brug smeltet chokolade til at tegne et ansigt.

Monster-cupcakes

Cupcakes er altid populære, og monster-cupcakes er endnu mere! At dekorere cupcakes med sjove monsteransigter er en sjov aktivitet for børn (med lidt hjælp fra en forælder). Så hav det sjovt sammen og lav søde (og skræmmende) monstre med slikøjne, farvet frosting og krymmel.

Rice Krispies-mumier

Rice Krispies-mumier er perfekte til Halloween. De søde godbidder er super nemme at lave! Form dem til små rektangler, og hænd smeltet hvid chokolade over dem, så de ligner mumier. Tilføj øjne, og du er færdig.

Klementin-“græskar”-hoveder

Klementiner er en sund Halloween-snack. For at gøre dem lidt sjovere, kan du få børnene til at tegne nogle søde græskaransigter på med en sort tusch. Det er enkelt, men sjovt at have med i madpakken eller have liggende derhjemme i frugtskålen.

Frosne bananspøgelses

Frosne bananspøgelser er sjove hvis du vil have en uhyggelig, men sund Halloween-snack. Du kan dyppe bananerne i forskellige ting, alt efter hvad du foretrækker. Brug enten hvid chokolade, vaniljeyoghurt eller kokosdrys. Fuldend looket ved at bruge smeltet chokolade til at skabe ansigtet.