Blog Lists

Sådan prioriterer du egenomsorg som forælder

Det er livsændrende at blive forælder! Det er fantastisk og spændende, men også udmattende og udfordrende. Når man er forælder, betyder det, at man sætter barnets behov over sine egne. Når man konstant skal opfylde andres behov, er der ikke tid til at tage sig af egne behov. Hvis man ignorerer sine egne behov i længere tid ad gangen, kan man komme til at føle sig udmattet og utilstrækkelig.

I en travl hverdag er egenomsorg måske det sidste, du tænker på. Men det er afgørende for vores helbred og trivsel, at vi husker på vores egne behov og gør noget for os selv. Det er vigtigt at huske, at egenomsorg ikke er egoistisk, men nærmere en nødvendig del af fastholdelsen af ens trivsel og evne til at tage sig af andre. Vi må passe på os selv, så vi kan fortsætte med at passe på andre.

Hvad er egenomsorg?

Egenomsorg betyder, som ordet indikerer, at drage omsorg for sig selv. Egenomsorg kan opdeles i fem forskellige komponenter: fysisk, følelsesmæssig, mental, spirituel og social egenomsorg. For at kunne passe på dit helbred og din trivsel er det vigtigt at finde en balance, der gør det muligt for dig at tage fat på alle fem områder. Nogle gange har du måske mere brug for egenomsorg inden for et bestemt område for at genvinde balancen eller reducere dit stressniveau.

Egenomsorg kan inkludere mange forskellige aktiviteter, herunder motion, sund mad, nok søvn, håndtering af stress med afslapningsteknikker eller opsøgning af hjælp, grænsesætning og aktiviteter, som du bliver glad og føler dig tilfredsstillet af. Det er vigtigt regelmæssigt at praktisere egenomsorg for at kunne opretholde sin generelle trivsel og undgå at blive udbrændt.

Sådan praktiseres egenomsorg

Alle er forskellige, så egenomsorg er forskellig fra person til person. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at passe på dig selv på, så længe det bidrager til din glæde og trivsel. Nedenfor findes nogle idéer til, hvordan man kan yde egenomsorg:

1. Fysisk egenomsorg

Ved fysisk egenomsorg er fokus på at tage sig af kroppen, uanset om det betyder at spise sundere, motionere eller finde måder at slappe af på. Forslag til fysisk egenomsorg er:

  • Gå en tur
  • Dyrk motion
  • Drik mere vand
  • Gør søvn til en prioritet
  • Få massage
  • Tag et langt brusebad eller karbad
  • Reducer dit indtag af alkohol, koffein eller sukker

Tip: Du behøver ikke tilbringe flere timer om dagen i motionscenteret. Find i stedet noget, som du nyder. Motion er ikke kun godt for vægten. Det sænker også blodtrykket og øger dit energiniveau, ligesom det reducerer stress og booster dit humør.

2. Følelsesmæssig egenomsorg

Ved følelsesmæssig egenomsorg plejer du dine følelser. Verden i dag er stressende, og derfor er det vigtigt at passe på hele dig selv, herunder dit følelsesliv.

  • Begynd at skrive dagbog
  • Dyrk mindfulness
  • Lav kunst
  • Lyt til musik, der passer til dit humør og din sindstilstand
  • Skriv positive bekræftelser ned om dig selv
  • Tal tingene igennem med en god ven eller veninde

3. Mental egenomsorg

Mental egenomsorg omfatter at gøre ting, som bidrager til, at dit sind udfordres og holdes beskæftiget. Nedenfor finder du nogle måder, hvorpå du kan udøve mental egenomsorg:

  • Find en hobby
  • Læs en bog
  • Læg et puslespil
  • Mal i en malebog for voksne
  • Træk stikket fra sociale medier

 

4. Spirituel egenomsorg

Ved spirituel egenomsorg får vi forbindelse til noget, der er større end os selv. Det behøver ikke have et religiøst præg, men kan omfatte indre øvelser såsom meditation. Spirituel velvære er en individuel rejse.

  • Dyrk yoga
  • Dyrk meditation
  • Tilbring tid i naturen
  • Tag dig tid til selvrefleksion
  • Træk stikket fra teknologi

Tip: Meditation og mindfulness er gode måder at udøve egenomsorg på for forældre, fordi de får dig væk fra et stressfyldt sind og ind i nuet.

Paulina Ortiz, som er certificeret holistisk sundhedscoach, præsenterer her to forskellige mindfulness-øvelser:

Fokuser på dit åndedrag. Angstrelaterede tanker og følelser trækker os ud af nuet og ind i vores sind. Det såkaldte box breathing betyder at trække vejret, mens man tæller til fire. Ånd ind, mens du tæller til fire. Hold vejret, mens du tæller til fire. Ånd ud, mens du tæller til fire. Hold vejret igen, mens du tæller til fire. Gentag øvelsen flere gange i mindst et minut.

Kropsscanningsmeditation. Læg dig på ryggen med benene udstrakt og armene ind til siderne med håndfladerne opad. Ret din opmærksomhed mod hver enkelt af dine kropsdele fra tå til hoved og fra hoved til tå.

5. Social egenomsorg

Social egenomsorg omfatter opretholdelse af positive sociale relationer, etablering af meningsfulde relationer og udvikling af ens egen sociale identitet. Nedenfor finder du nogle måder, hvorpå du kan forbedre din sociale egenomsorg:

  • Begynd at dyrke en hobby, hvor du får kontakt til andre mennesker
  • Planlæg at ses med dine kære eller ring til dem
  • Fjern uhensigtsmæssig personer fra dit liv